Ny sjov kapsejlads - Kattegat Inshore Rally for Cruisers

Allan Lavridsens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
55° 41' 2.346" N, 10° 4' 52.4568" E

Dansk Sejlunion og Bogense Sejlklub søsætter nu Kattegat Inshore Rally for Cruisers (KIRC). KIRC er Vestdanmarks pendant til den herostratisk berømt ØRC, der sejles hver år fra København til Malmø. Sejler du over Atlanten giver det ret til at bære røde bukser. Sejler du ØRC får du den ære at være indehaver af retten til at bære grønne bukser. Overlever du KIRC og den efterfølgende fest, kan du fremover i al evighed stolt gå i GULE bukser. Du vil nyde de misundelige blikke, du får på havnen. De gule bukser signalere at her går en fra det ypperste dansk sejlerelite.

Selve sejladsen

Sejladsen går fra Juelsminde til Bogense og lig med ØRC er (næsten) alt tilladt. Du må sejle med motor eller sejl, handicap tildeles efter forgodtbefindende af løbsledelsen (naturligvis uden nogen form for præjudice eller bagtanke). Stafpoint under løbet kan og vil blive uddelt af ledelsen, igen efterforgodtbefindende. Der er ingen muligheder for at appellere hverken handicap eller evt. stafpoint. Den oplyste og ubestikkelige ledelsesbeslutning er endeligt.

Præmier

Der gives præmier for først i mål og vinder, samt bedst udklædte mandskab (m/k) og andre kategorier, efterhånden som ledelsen kan opfinde dem. En kategori skal dog nævnes, rene pigebåde bliver alle præmieret (vi skal lige finde en præmie først – bare rolig). Vi vil ikke diskriminere, så en mandebåd i drag, vil også kunne komme i betragtning her. Løbet finder sted den 31. august 2013 med start udenfor Juelsminde havn kl 14:00. Bogense Havn ar indvilliget i at deltagene både overnatter gratis. Deltagelse koster kr.490 per deltagende sejler. For startgebyr får du:

  • En lækre kvalitetspolo med KIRC logo
  • Middag på restaurant
  • En molebajer når du lander
  • KIRC stander til din båd
  • Diverse smågaver som vi finder sponsorer
  • En festlige aften
  • Og ikke mindst – retten til at bære gule bukser!

Du kan til melde dig kapsejladsen her.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Christian von Leck Østergaards billede

Sådan! Skriv mig på startlisten. Mon ikke jeg kan finde gaster, alle er velkomne.

HOs billede

Er der et direkte link til program ?

HOs billede

nåhh jahh - hvis man nærlæser står det jo højt og tydelig. Smile

Betalingsside:
https://www.dtilmeld.dk/Event/?EventID=1147

Christian von Leck Østergaards billede

Ja et program ville være nice! Er det lidt dyrt, en plov pr. mand, for en sejlads på tre timer..
Men lad os nu se programmet...

Christian von Leck Østergaards billede

Nå! Det er med middag, moleøl og meget mere.. Så er det jo ikke dyrt. Beklager..

HOs billede

Nej man får ikke meget fest inkl. maden for de penge Smile
Overvejer også meget at finde en uerfaren besætning - som jeg selv, og deltage i sejladsen.

Allan Stenders billede

Ville SINDSYGT gerne deltage og det ligger jo lige i "baghaven". Familien har er dog blevet enige om at vi mangler en skibshund, som skal afhentes i Køge den dag. Ved dog ikke lige hvordan gule bukser ville se ud på undertegnede, vejer trods alt en anelse over 0,1 tons Smile

Allan Stenders billede

P.S. Havde ingen problemer med at sejle i kjole Smile

Christian von Leck Østergaards billede

Så for Søren! i kjole..

HOs billede

Ja ja Allan - det kan du jo nemt sige, da du jo ikke kan deltage Smile
Jeg ville gerne have en besætning med denne dag i kjoler, men de skal så ikke være medlem Smile

Havhundens billede

Deltager i 2014 igen, se beretning fra 2013 på http://www.cmid.dk/pages/KIRC-2013-1.pdf

Erik Lundbyes billede

Ja, vi må støtte en Fynsk pendant til ØRC, spørgsmålet er så om Jyderne laver en til England ? Ellers er de sikkert velkomne til KIRC så det bliver en Vest ting.

Annonce