Ny opslagsværk - Lystsejlerens Leksikon

Allan Lavridsens billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (3 stemmer)

På forlaget Nordenvind er der netop udkommet et stort og velillustreret maritimt leksikon, som henvender sig til alle, der interesserer sig for lystsejlads, skibsfart og maritime emner i det hele taget.

Leksikonet er udarbejdet af fanødrengen, skibsingeniør Anker W. Lauridsen, der er født 1938 og som levede sine første drengeår i Nordby, hvor han i skolen kaldtes ”Lille Anker”. Gennem et langt liv har han kloden rundt arbejdet for flere danske værfter og rederier og dokket skibe og løst havariopgaver. Forfatteren har således altid været knyttet til havet. Det har givet ham lyst til at viderebringe sin omfattende viden på en lettilgængelig måde i det 400 sider store leksikon. Forfatteren forklarer det selv således: ”Årsagen til at jeg gik i gang med leksikonet var, at jeg følte et behov for at fastholde og forklare de maritime begreber, samt de naturoplevelser man kan møde til søs, på en let forståelig måde”.

Få styr på udtrykene

Bogværket er illustreret af store smukke fotografier og et utal at fine pædagogiske stregtegninger, der bedre end mange ord forklarer begreber som Williamson’s turn, kabelslået tov, trekanthat, luggersejl, klædekølle, elefantfod og violinstag blot for at nævne nogle få. Leksikonet er meget bredt anlagt både i tid og emne. Der er definitioner af historisk udtryk som daviskvadrant, solsten, plimsoller, at gå planken ud, pisserende, mosegris, hestevod og klabautermand og nutidens ofte engelske specialudtryk og forkortelser som A/Amax, ATIS, BAE Systems plc, bulkcarrier, Capesize ship, CA/RO, MMSI, Triple-E-klassen, X-bov, VLCC og LRIT.

Bogen sluttes af med en række større kapitler om blandt andet havnemoral, sæder og skikke, tæring, motoren, kompasset, stedsbestemmelse, GPS, kursen og om hvorfor båden flyder og hvorfor den ikke vælter, om vindstyrke og hastighed, sejl og sejlskibstyper, vindforhold, splejsninger og meget.

Leksikonet er således oplagt at have om bord i båden. Leksikonet koster 399 i vejlende udsalg og kan købes i boghandler og maritime butikker.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Anker Willy Lauridsens billede

Hej Allan, tak for dine venlige ord og din ide med at lægge mit leksikon henover min fødeø, det glæder mig meget, ja jeg blev rørt.
Tak for det.
anker

Torben Jørgensens billede

Det leksikon MÅ jeg have. Har skrevet til Nordenvind. Synes ikke jeg kan finde det på nettet hvor det er på lager!

vh
Torben

HOs billede

http://www.weilbach.dk/da/products/boeger/leisure/fiction/lystsejlerens-...

Anker Willy Lauridsens billede

Torben, jeg håber, du får glæde af mit leksikon.
ønsker du at jeg skal skrive noget til dig i bogen, så kan du bestille bogen ved at maile til ankerwl@turbopst.d

med sejler hilsen
Anker

Annonce