Lodsmuseum åbner i 2011 i Dragør

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
55° 35' 36.3696" N, 12° 40' 32.2392" E

 

Lodsernes historie skal fortælles i Dragør - et nyt museum vil se dagens lys i foråret 2011. Foreningen Lodsmuseet skal drive lods museet i den gamle Lodsstation i Dragør. Museet skal fortælle om lodseriets historie og vigtige betydning for Danmark. Lige så længe man har sejlet i Øresund, har der været brug for folk, der kunne føre skibene sikkert gennem det vanskelige farvand.

File 2355

Lodstårnet i Dragør

Lodseriet har haft stor betydning

Historien om Dragør Lodseri er flere hundrede år gammel. Dragør Lodseri blev Danmarks første kongeligt privilegerede lodseri i 1684 af Kong Christian V. Med den geografiske position som Dragør har i forhold til indsejlingen til Øresund, har lodseriet haft en stor betydning i Dragør.

Dragør Lodseri flyttede i 2006 til nye bygninger på Dragør Havn, hvorved den gamle lodsbygning blev ledig. Lodshuset er den ældste bygning i Danmark af sin slags. Huset og lodstårnet, der blev fredet i 1987, udgør en hjørnesten i dansk lodshistorie og er en del af Danmarks maritime kulturarv. Det var derfor oplagt at placerere lodsmuseet i dets rette omgivelser.

Besøg lodsmuseumet

Det kommende lodsmuseum bliver en del af Museum Amager og forventes at åbne til foråret 2011 for første gang. Hvis du gæster Dragør havn i løbet af næste sejlsæson, finder du museet i den gamle havn. Det er nemmest at gå efter lodstårnet, der kan ses fra både gammel og ny havn.

Dragør Lodsmuseum glæder sig til at fortælle historier om de lodser, der udgør vigtig del af vores maritime fortid, nutid og som fortsat vil være en vigtig del af den fremtidige søfarts historie.

Annonce