Laura Dekker har indledt hendes jordomsejling

Trine Søes billede
4.5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.5 (2 stemmer)

 

Den hollandske pige Laura Dekker på blot 14 år er stukket til søs. Laura er gået udfra en endnu ukendt portugisisk havn - hun vil gerne undgå at tale med pressen, der har været kritisk med hensyn til hendes jordomsejling. Laura sejler i hendes kun 11,5 meter lange sejlbåd døbt "Guppy". Hun har måtte skifte hendes oprindelige 28 fods båd ud til en større for at imødekomme en masse sikkerhedskrav. Valget er faldet på en 38 fods Jenneau Gin fizz Ketch, der er blevet testsejlet fra Holland til Portugal i sidste måned.

File 1245

Kun 14 år og på vej jorden rundt alene

Forhindringer på vejen

Laura er født ombord på forældrenes yacht udfor New Zealands kyst - forældrene var dengang på 7 år lang verdensomsejling. Forældrene har hele tiden støttet Lauras planer om at sejle verden rundt alene.

Flere hollandske organisationer og myndighederne har forsøgt at stoppe Lauras jordomsejling. En hollandsk ungdomsdomstol besluttede ellers tidligere, at Laura Dekkers forældre skulle have frataget forældremyndigheden, fordi man frygtede for Lauras sikkerhed. Dommen blev i sidste måned omstødt og banede vejen for jordomsejlingen. Domstolen fastslog, at det var op til Lauras forældre at træffe den endelige beslutning om deres datters jordomsejling, og gav forældrene forældremyndigheden tilbage.

Jordomsejling med stop undervejs

Lauras jordomsejling bliver ikke uden stop, som hendes australske forgænger Jessica Watson. Det forventes, at Laura vil gøre en del stop undervejs, og at det mindst kommer til at tage et år. Laura har tidligere udtalt, at hendes rute går fra Portugal over Atlanten til Stillehavet gennem Panamakanalen. Hun vil gøre holdt på Galapagos-øerne, inden hun sejler til Australien, Thailand og gennem den piratfyldte Adenbugt tilbage til Europa. Selvom Laura klarer rejsen som den yngste solo sejler, der gennemfører en jordomsejling, skal hun ikke forvente at blive optaget i Guiness Rekordbog, idet rejsen foregår med stop undervejs. Men hvad betyder det, når man blot følger sine drømme?

Annonce