Kom til Havnefestivalen Kulturhavn i weekenden

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)
Danmark
55° 39' 46.6956" N, 12° 33' 52.362" E

Havnefestivalen Kulturhavn starter imorgen fredag klokken 15.30 og varer weekenden ud. Kulturhavn 2011 byder på et væld af forskellige aktiviteter og kulturelle oplevelser på både vand og til lands. Der foregår aktiviteter på Refshaleøen, Sydhavnen, Kalvebod Brygge og Islands Brygge i København. Det er her man kan opleve Danmarks største havnefestival. Alle arrangmenter og udstillinger har gratis adgang.

Tag på en rejse med eventyrskibet Arabien

Der venter nysgerrige sjæle en anderledes oplevelse, når eventyrskibet Arabien lægger til kaj på Kalvebod Brygge. Eventyrskibet er en gamle skonnert, der forvandles til en flydende scenen, hvorfra der serveres et miks af dansk-arabiske aktiviteter. Grunden til at eventyrskibet har valgt et dansk-arabisk tema, er at det er 250 år siden den kongelige danske ekspedition, sejlede fra Københavns havn i 1761 med kurs mod den arabiske verden.

Ekspeditionen havde 2 år til at udforske Arabien, og ombord var en del vidensskabsmænd, deriblandt den kendte Carsten Niebuhr. Carsten Niebuhr var dansk opdagelsesrejsende og orientalist og deltog på Den Arabiske Rejse som kartograf og kassemester. Noget gik imidlertidigt galt på rejsen, og efter 7 år var håbet opgivet om at se videnskabsmændene igen. Men en dag kom Carsten Niebuhr retur til København som den eneste overlevende. Turen til Arabien er skrevet ind i historien som et skelsættende møde mellem Danmark og den arabiske verden, og derfor er dette kulturmøde blevet til i anno 2011.

Eventyrskibet bliver i weekenden en flydende scene for foredrag, quizzer, poetry-slam, eventyrfortællinger etc. i kulturmødets ånd.

Aktiviteter for enhver smag

Havnefestivalen har et bredt program, så man kan helt sikkert finde aktiviteter for enhver smag. Prøv for eksempel at ro i kajak på Islands Brygge eller få en introduktion til Motorcross i Sydhavnen.

File 4369

Oplevelser i havnen for enhver smag

På Refshale'en vil man kunne opleve et stort show, når 100 internationale dansere, videokunstnere og musikere folder sig ud i temaet Dans i byens rum. Programmet for alle weekendens arrangmenter kan hentes her.

Gratis kulturhavnebåde imellem områderne

Bliver man træt af at gå rundt, kan man hoppe ombord på Kulturhavnsbåden ganske gratis. Båden sejler i pendulfart mellem Nyhavn, Kalvebod Brygge, Fisketorvet, Islands Brygge og Sydhavnen.

File 4368

Kom nemt rundt i Københavns havn

På den måde er det nemt at gå på opdagelse i de forskellige dele af Københavns Havn.

Se mere information her - Kulturhavn 2011

 

Foto: Jakob Boserup

Annonce