Kia Cold Hawaii PWA World Tour i Klitmøller

Trine Søes billede
4.25
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4.3 (4 stemmer)
Danmark
57° 2' 40.0524" N, 8° 29' 47.7924" E

 

Der er fuld vind i windsurfernes sejl ved World Cup'en i Klitmøller. Klitmøller er et oplagt valg for afholdelse af et World Cup i windsurfing, da området i og omkring Klitmøller har været centrum for windsurfing i Danmark og det meste af Norden de sidste 20 år.

File 1498

Akrobatik i luften

Specielle bundforhold og en altid kraftig vestenvind har givet området i det nordvestlige Jylland og særligt Klitmøller et specielt ry i store dele af verden, som et perfekt sted til windsurfing.

File 1502

Danske Klitmøller byder på nogle af verdens bedste windsurferforhold

PWA World Cup er det ultimative indenfor windsurfing, og rangerer højere end eksempelvis VM. Den professionelle World Cup består af en serie af konkurrencer indenfor forskellige windsurf discipliner afholdt over det meste af verden.

File 1506

Under KIA Cold Hawaii PWA World Cup gælder det for 48 af verdens bedste mandlige windsurfere, der alle kæmper om vigtige point i PWA touren, om titlen som verdensmester i disciplinen ”Waveperformance”. Denne disciplin foregår i bølger, hvor deltagerne udfører spring og saltomortaler, og er ubetinget den mest spektakulære disciplin indenfor windsurfing.

Det er muligt at følge surferne via internettet - det er vilde billeder, så brug 2 minutter på at nyde den online streaming af video. Klik her. Hvis du vil opleve verdens bedste windsurferne i Klitmøller, så surfes der frem til den 19. september - mere information finder du på cold Hawaiis hjemmeside.

 

Fotos: Cold Hawaii

 

Annonce