KDY vedtager nye sikkerhedstiltag efter kæntringsulykke

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Sidste uges kæntringsulykke på Øresund, hvor to rutinerede matchrace-sejlere faldt overbord og lå i over en time i vandet, var den direkte anledning til, at Kongelig Dansk Yachtklubs sikkerhedsudvalg mødtes ekstraordinært tidligere i denne her uge.

Mødet blev indledt med, at kraftcentertræner Anders Kristensen gennemgik hele forløbet omkring selve ulykken, og en redegørelsen herom er sendt til Dansk Sejlunion. Efter gennemgangen var det udvalgets konklusion, at sejlerne midt i ulykken har udvist stor konduite og handlekraft, hvilket har været medvirkende til, at alle tre sejlere har klaret ulykken uden fysiske mén.

Øget fokus på sikkerhed ved vintertræning

Ulykken giver samtidig KDYs sikkerhedsudvalg anledning til at vurdere klubbens eksisterende sikkerhedsbestemmelser. Her blev der særligt sat fokus på sikkerhedsudstyr i forbindelse med træning i klubbens kølbåde i efterårs- og vinterperioden.

Efter en drøftelse og gennemgang af tilgængeligt sikkerhedsudstyr, fremsatter udvalget et forslag til en opdateret version af KDYs sikkerhedsbestemmelser. Forslaget indeholder følgende tiltag:

1. Mobiltelefon i vandtæt pose er obligatorisk personligt udstyr ved sejlads uden følgebåd.

2. Flydevest bæres obligatorisk ved sejlads i klubbens både i perioden 15. oktober til 15. april.

3. Fløjte bliver en obligatorisk del af det personlige udstyr.

4. Tørdragt eller vintervåddragt er endvidere obligatorisk i både under 7 meter i perioden fra 15. oktober til 15. april.

5. Boks indeholdende nødraketter og lygte bliver obligatorisk i klubbens kølbåde ved sejlads uden følgebåd.

Endvidere er det målsætningen at implementere bibs eller overtrækstrøjer i stærke farver ved sejlads i perioden 15. oktober til 15. april. KDY er ved at gennemgå den praktiske implementering af de nye sikkerhedstiltag i de tre havne.

Overvej din egen sikkerhed til søs

Men mere overordnet så vidner kæntringsulykken om, hvor vigtigt det er at have fokus på sikkerheden. At vi som sejlere bør være velforbedredte, hvis vi kommer udfor en alvor situation til søs. Vi skal tænke på, hvilke sikkerhedsmuligheder vi har - og ikke mindst benytte os af dem. Selvom KDYs nye tiltag for sikkerhed primært omhandler vinterperioden for sejlads, så er det mindst lige så vigtigt at have fokus på sikkerheden hele året rundt. Træn din besætning i nødsituationer, når I sejler - det kan jo være dig som skipper, der falder overbord, så nytter det ikke noget, at din besætning ikke ved, hvordan den skal reagere.

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Benjamin Götkes billede
Jeg vil foreslå en Snom XP3 quest mobiltelefon. Den kan tåle en masse vand samt har indbygget GPS. Med mit daglige forbrug holder den strøm i en fire uger. Den kan dog ikke flyde, men der er plads til at hænge en snor i, så den kan hænge i redningsvesten. Udover det kan man, til kajaksejlere, få nogle små nødraketter som er på størrelse med en kuglepen. Skide godt at have på sig. På telefonen skal man selvfølgelig have nummeret til lyngby-radio 80604020 indtastet på speed-diale.

Annonce