Juelsminde Havn og Marina udvider

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
55° 42' 53.3952" N, 10° 0' 58.9572" E

 

Den smukke Juelsminde havn i Østjylland står foran en udvidelse af marinaen. Juelsminde havn og marina har idag 353 pladser, og det er planen at udvidelsen skal give plads til i alt cirka 500 både. Det er især de lidt større pladser, der har været efterspurgt, fortæller Juelsmindes havnefoged Carsten Clausen til Sejlnet.dk.

 

 

Det er planen at udvidelsen af havnen skal være på plads, således af ejerne af de nye pladser i havnen kan tage dem i brug til april 2011. Med udvidelsen af havnekapaciteten bliver der naturligvis også brug for flere p-pladser og opbevaring af både, master og grej i vinterperioden. Ligesom der bygges et helt nyt servicehus med toilet- og badefaciliteter. Det er essentielt for os, at vi kan tilbyde gode faciliteter, Juelsmindes bys handelsliv og en hyggelig havn, fortæller Carsten ivrigt.

Udvidelsen til gavn for fastlægger og gæstesejlere

Havneudvidelsesprojektet er netop udsendt til fem udvalgte entreprenører, heraf to lokale, som så vil komme med deres bud på, hvad den nye havn skal koste, beretter havnefoged Carsten Clausen. Carsten håber, at udvidelsen vil kunne matche den store efterspørgsel havnen har oplevet på faste pladser. Der er i udvidelsen også tænkt på de mange gæstesejlere, der hvert år besøger Juelsminde. Sidste år havde havnen 10.000 gæsteovernatning, og Carsten fortæller, at han især ser frem til, at det bliver nemmere for gæstesejlerne at besøge den populære havn. 

Allerede nu kan man reserverer en bådplads i det nye havneområde i Juelsminde havn og Marina. Mere information om reservation af bådplads her

Annonce