Jonas Høgh missede VM finalen - han er nu i tænkeboks

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
USA
37° 46' 56.2548" N, 122° 24' 33.9804" W

Natten til lørdag missede Finnjollesejleren Jonas Høgh-Christensen finalen ved verdensmesterskaberne i San Francisco, og han får dermed ikke muligheden for at forsvare den VM-titel, som han vandt sidste år i Danmark.



Efter nattens to sejladser indtager danskeren nemlig 14. pladsen, hvilket er 12 point fra en plads i finalen.



Et par dyre placeringer

Før sejladserne vurderede Jonas Høgh-Christensen, at der skulle to placeringer blandt de tre bedste og en smule held til, hvis han skulle være blandt de ti finalister. Og første sejlads var resultatmæssigt tæt på Høghs egen forudsigelse, da han passerede målstregen som 4. bedste båd i det 87 både store felt. Med en 8. plads i anden sejlads lykkedes det danskeren at halvere afstanden op til top 10, men med to 38. pladser fra tidligere på ugen manglede der stadig det sidste stykke.



Jeg har en god start på stævnet, men løber ind i en række uheld. Og en brækket finger i optakten gjorde det ikke lettere”, lyder den overordnede vurdering fra den snart tidligere verdensmester.



OL-deltagelse i 2012?

Med kun få ugers træning i bagagen og en VM 14. plads som resultat, hvad kunne det så ikke blive til efter et længere træningsforløb op mod OL?



Men vejen frem mod London i 2012 er ikke helt klar for Jonas Høgh. ”Der er ingen tvivl om, at jeg efter dette stævne har fået et bedre udgangspunkt for at tage en beslutning. Jeg ved nu, hvor jeg er, og jeg ved, hvad jeg mangler. Nu skal jeg hjem og kigge på den mere konkrete side af en satsning og se, hvad jeg kan få stablet på benene”, lyder meldingen fra Jonas Høgh.



Mere vil han på nuværende ikke tidspunkt løfte sløret for, men udtaler, der at der formentlig kommer en afklaring i løbet af de næste par måneder.

Annonce