Hallberg-Rassy holder åbent værft

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

Najad værftet indgav konkursbegæring tidligere på ugen - og det sendte chokbølger til andre bådværfter i norden. Et af bådværfterne er Hallberg-Rassy, der er skandinaviens største bådproducent og har værft på Orust nord for Göteborg, hvor også Najad værftet havde produktion. Værftet kan dog også mærke krisen, men har gjort tiltag for at formindske eventuelle tab. Hallberg-Rassy havde en stor produktion i 2008-2009, mens ordreindgangen faldt en smule i 2010. Her i 2011 er ordrene faldet til langt under forventning, fortæller Magnus Rassy. Værftet har dog allerede gjort tiltag, der skal få Hallberg-Rassy igennem den globale krise. Vi er nødt til at tilpasse os, når det gælder medarbejdere, produktion, indkøb og udvikling, siger Magnus Rassy.

Der skal sælges både nu

Hallberg-Rassy værftet er dog et solidt værft med en god økonomi, og giver ikke underskud. Der bliver solgt både til en lang række lande i verden, men det er første gang at stort set samtlige markeder er ramt samtidigt. Det er selvfølgelig trist, men det går op og det går ned - og det er når økonomien er nede at kun de sundeste forretninger overlever, udtaler Magnus Rassy. De nærste par måneder skal værftet sikre sig en ordrefremgang - de fleste nye bådhandler foregår fra perioden august-januar. Derfor satser Hallberg-Rassy også stort på den svenske bådudstilling Öppet Varv, der foregår fra den 26.28. august i Ëllos. Der vil være et rekordantal udstillet både og mange af dem bliver fra Hallberg-Rassy.

File 4462

Hallberg-Rassy 54 kan blandt opleves på Öppet Varv

Kom til bådudstilling i Sverige

Den danske forehandler af Hallberg Rassy både Marineparken, der er ejet af Bo og Charlotte Hold synes, at det danske bådfolk skulle tage turen til Sverige til Öppet varv. Kom og mød os på det største åbent hus arrangement nogen sinde på Orust i Sverige med 130 udstillede både, som samtidig er en af de største flydende bådmesser i Norden," siger Bo Hold. Der er gratis adgang til udstillingerne, der har åbent alle dage fra 10-18.00.

Følgende Hallberg-Rassy modeller kan opleves på udstillingen:

Hallberg-Rassy 310, 342, 372, 37, 40, 43 Mk II, 48, 54, 64

Har man ikke mulighed for at tage til Sverige, kan Hallberg-Rassys både opleves ved Bådmessen i Egå, hvor Marineparken udstiller flere modeller.

Annonce