Forbud mod giftig bundmaling udskydes til 2015

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

Miljøminister Ida Auken indstiller, at forbuddet mod brug af bundmalinger udskydes indtil 1. januar 2015. Udskydelsen begrundes med fravær af virksomme alternativer til de nuværende bundmalinger. Dansk Sejlunion bakker op om miljøministerens indstilling. Det var ellers mening, at biocidholdige bundmalinger skulle være forbudt i Danmark ved årets udgang.

Forbuddet udskydes endnu engang

Problemet med de biocidholdige bundmalinger er, at malingen slides af, og denne maling skader vandmiljøet. Bekendtgørelsen om bundmaling trådte i kraft tilbage i 1999. Det overordnende formål med bekendtgørelsen er at begrænse miljøbelastningen, der forekommer når man anvender begroningshæmmende bundmaling på lystbåde. Forbuddet mod biocidholdige bundmalinger har flere gange været udskudt blandt andet i 2003, 2005, 2008 - og nu udskydes forbuddet igen til 1. januar 2015.

Skrap lovgivning

Danmark har allerede i dag en af verdens skrappeste lovgivninger på området. Det betyder, at de traditionelle biocidholdige malinger, der findes på det danske marked, er mere miljøvenlige - men også mindre effektive overfor begroning. Det betyder også, at sejlerne har fået øget problemer med begroning på deres både.

3 år til at finde en løsning

Det store spørgsmål er så, om man kan finde et brugbart alternativt til biocidholdige bundmaling? Et alternativ, der vel og mærke ikke får konsekvenser for søsikkerheden og sikrer, at sejlsport i Danmark kan foregå på acceptable vilkår i fremtiden. Vi sejlere er ikke interesserede i at forurene havmiljøet, men vi vil på den anden side også have lov til at dyrke vores sport/fritidsinteresse - uden at dette bliver besværliggjort mere end nødvendigt.

Relaterede Sejlnet artikler

Bundmaling af båden

Konkurrence - vind Mirka Slibemaskine til at fjerne bundmaling

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Jesper Hansens billede

Synes det er et værre myndighedscirkus med alle de forbud, direktiver og love. Lad os nu bare sejle.

Allan Lavridsens billede

Enig Jesper. Lad os da i det mindste slippe for staten ude på vandet.

Annonce