Flydende Fritid bliver en del af Århus Festuge

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
56° 8' 19.176" N, 10° 12' 56.7684" E

Den flydende bådustilling i Århus "Flydende fritid" kom rigtig godt fra start. Udstillingen er Danmarks størte udendørs maritime udstilling, og var rigtig godt besøgt ved debutten i august måned. Arrangøren Danboat har skabt et erfaringsgrundlag for at videreudvikle konceptet, og skabe en større succes i fremtiden.

Flytter udstillingen til september

En af de mange erfaringer arrangørerne har gjort sig er, at bådudstillingen i år har ligget for tæt på skolernes sommerferieafslutning. I og med at skolesommerferien er rykket længere ind i august de senere år, mener arrangørerne, at det har haft en indflydelse på antal besøgende. der kommer udenfor Århus by.

File 1811

Flydende bådudstilling i Marselisborg havn

Derfor har Danboat efter forespørgsel hos en række af udstillerne og i samarbejde med sine samarbejdspartnere, Sailing Aarhus, Marselisborg Havn og Århus Kommune, besluttet at flytte tidspunktet for udstilingen. Derfor afholdes "Flydende fritid 2011" i den første weekend i september.

Falder sammen med Århus Festuge

I weekend den 2.-4. september afholdes også Århus Festuge, hvor en lang række kapsejladser afvikles på Århus Bugten. Alt i alt håber arrangørerne på at tiltrække flere sejlere og andre maritimt interesserede til Århus. En ting lover arrangørerne allerede - udstillingen bliver næste år større og mere spændende. Så du kan allerede nu glæde dig til "Flydende Fritid 2011" i Marselisborg Havn. Her vil der igen være masser at spændende nyheder på til lands og langs broerne.

 

Foto: Arne Magnusen

Annonce