Floor Marine bliver forhandler af Dufour

Trine Søes billede
3.8
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.8 (5 stemmer)

Floor Marine (Forhandler af Bavaria Både i Danmark) overtager salget af Dufour både i Danmark. Sejlerliv Gruppen, der var tidligere forhandler af Dufour både i Danmark, gik i betalingsstandsning tidligere på måneden. Nu er Floor Marine klar til at overtage salget, og det er en udvidelse af sortimentet ejer Michael Floor finder naturligt.

To stærke mærker under et tag

Dufour Yacht burde være kendt af de fleste i sejlerkredse, da mærket har været repræsenteret på det danske marked gennem en lang årrække af forskellige importører - senest af Sejlerliv i Randers. Dufour Yacht er i dag et søsterselskab til Bavaria Yacht, idet begge er ejet af Bavaria Holding. Hos Floor Marine har vi taget dette skridt, idet vi tror på, at fremtiden i vor branche byder på multibrand bådhuse, der kan give kunden et større udvalg – helt parallelt til det vi ser i bilbranchen, udtaler Michael Floor.

Michael Floor forsætter: Samarbejdet med Dufour betyder, at vi dels vil få nogle større både og nogle både hvor der er lagt stor vægt på performance, end det vi tidligere har set hos Bavaria. Bådene fra Dufour har ofte været med i kapløbet og vundet priser på European Yacht of the Year.

Dufour både med til Egå Bådmesse

Til den kommende flydende bådudstilling i Egå Marina, er det lykkedes Floor Marine at få to nye Dufour sejlbåde hjem. Bådmessen er den første weekend i september. Der vil blive udstillet Dufour 375 og Dufour 405 i nyeste 2012 udgave.

File 4536

Dufour 375 kan opleves på Bådmessen i Egå Marina første weekend i September

Bådene har et omfattende udstyr og kan bedst betegnes som Performance Cruiser, hvor der er lagt vægt på såvel fart som komfort.

Relaterede Sejlnet artikler

Sejlerliv Gruppen er gået i betalingsstandsning

Dufour 375 - en rummelig båd

Snart er der bådmesse i Egå Marina

Annonce