Ebeltoft havn afholder Maritime dage

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
56° 11' 45.8268" N, 10° 40' 13.584" E

 

Der er lagt op til den store havnefest i Ebeltoft, når havnen og byen afholder "Maritime dage". Det er Ebeltoft Marineforening, der sammen med byens sportsdykkerklub og amatør- og fritidsfiskerforening står bag arrangementet. Der er lagt op til tre festlige dage med et tæt program af aktiviteter og rige muligheder for god mad og drikke samt at få rørt dansebenene i festteltet.

Bredt program

Harmonikamusik, mavedans, linedance, dykkeropvisning, og slupkor. Der er rystet en fyldig cocktail, som kan nydes ud over samtlige tre dage, hvor også amatør- og fritidsfiskerne går i det arbejdende værksted, og børnene kan stikke hænderne i saltvandsakvariet.



De gode skibe "Oceancat", "Rigmor" og marinehjemmeværnskutteren "Brigaden" lukker publikum ombord, og Marinehjemmeværnet er også aktive ved en redningsdemonstration, hvor de præsenterer deres kunnen.

Lørdag eftermiddag sejlers der Funny Boat Race. Funny Boat kapsejladsen foregår i skrupskøre, fantasifulde og hjemmelavede fartøjer. Bådene præsenteres først i et optog gennem byen inden kapsejladsen begynder.

Prøv selv at sejle og dykke

Ro- og kajakklubben viser sejlads med forskellige både, og der er mulighed for selv at svinge pagajen eller dykke ned på bunden af dykkerklubbens container. Det foregår altsammen på havnen i Ebeltoft i weekenden.



 

Annonce