Dragør Sejlklub havde stor succes med TORM Enkelkapsejlads

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
55° 35' 40.776" N, 12° 40' 30.252" E

 

Dragør Sejlklub afholdt kort før sommerferien en TORM Enkelkapsejlads for klubbens begyndersejlere. Sejlklubben havde haft besøg af en konsulent fra Dansk Sejlunion i vinters, der livligt kunne berette om konceptet bag "TORM enkelkapsejlads". Allerede dengang var der bred enighed i klubben, at arrangmentet var helt rigtigt for klubbens nye og yngre sejlere, der ikke havde prøvet en rigtig kapsejlads endnu. 

File 1041

Der sejles tæt på land og på en op-ned bane

Tina Staal, som er medlem af ungdomsudvalget og træner i klubben, kunne efterfølgende berette om en rigtig god oplevelse for alle, da klubben havde afholdt den første kapsejlads. ”Alle de fremmødte det vil sige sejlere, forældre, bedsteforældre og søskende samt arrangørerne havde en virkelig dejlig dag på havnen og på vandet. 20 begyndersejlere i alderen 7 og 15 år i optimistjoller og Fevaer var tilmeldt arrangementet

På børnenes præmisser

Der blev afsat god tid til skippermødet, hvor der blev fortalt om, hvad der skulle foregå, og viste hvordan mærker og flag så ud, og var placeret på vandet. Børnene blev coachet undervejs på banen efter individuelt niveau, så de fik træning i at sejle kapsejlads.

File 1042

En af de vigtigste ting ved stævnet er skippermødet, hvor der er god tid til at forklare regler og mærkeplacering

Målet med stævnet er at give en introduktion til kapsejlads for begyndere ved sejle en hel dag med simple regler. Det var en dag på børnenes præmisser, hvor der var lagt vægt på det gode kammeratskab, og at der også var plads til det sociale med fælles frokost, hygge og leg.



Præmier til alle deltagere

Alle deltagere var meget benovede over de flotte præmier, frugten og flag, der hører med til TORM enkelkapsejlads konceptet.

File 1040

File 1013

Alle deltagende sejlere får en sikkerhedsvest, som de kan have på under sejladserne, vesten må de beholde til deres fremtidige sejlerkarriere. Derudover får alle et diplom, en drikkedunk og en nøglesnor fra TORM i præmie.



Vil gerne gentage succesen

Vi har fået mod på at arrangere flere sejladser og næste gang med flere deltagere fra vores egen klub og naboklubber så vi kan blive nogle flere. Meldingen fra børnene er også at de gerne vil deltage i kapsejlads igen”, slutter Tina Staal fra Dragør Sejlklub.

Annonce