Dansk trænet starbåd vinder europamesterskabet

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Italien
43° 51' 45.9036" N, 10° 14' 31.9884" E

 

Den danske sejlmager og træner Christian Rasmussen har ført den tyske star båd til sejr ved Europamesterskaberne. Den tyske båd med Johannes Polgar og Marckus Koy vandt EM stævnet, der blev afholdt i den italienske by Viareggio - nær Pisa.

 

File 809

De tyske vindere i Star båd

Alle sejladser blev sejlet i let vind. Starbådsfeltet var det største nogen sinde, idet der deltog 140 både. Det bevirkede at startlinien var 1,2 km lang. Den danske båd med Benny Andersen og Mogens Just fik en flot 10. plads i den olympiske bådtype starbåd. De opnåede dermed placering foran flere olympiske medaljetagere og verdensmestre.

En svær båd at trimme optimalt

Starbåden kræver en del trimning, idet båden er overrigget med et stort storsejl på en lille rig. Det stiller krav til sejlerne om konstant at trimme på Star båden. Star båden har ingen spiler, men foggen bruges med stage til rumskødesejlads, så man opnår øget fart i båden.

 

File 806

Christian Rasmussen

Den danske træner Christian Rasmussen har de sidste to år været træner for de tyske sejlere. Han har selv som sejlmager og sejler stor erfaring med trim på netop Star båden.

Christian udtaler: “Til starbåds VM og EM er der altid meget lange baner. Det gør, at farten får ekstra stor betydning. Ikke nok med at en hurtig båd får fri vind i starten, men på så store distancer kan den også hente flere minutter på en langsommere båd. På de enorme baner er taktikken også lidt anderledes, idet der er 3 fløje. Der er både en højre og venstre side og midten”

De tyske starbåde har tidligere været nogle af verdens hurtigste i frisk vind. Men i år er det endelig lykkedes at få medalje. De tyske sejlere har været velforberedt. Vi har kort før EM haft flere træninger i Italien. Der har det lykkedes at få trimmet bådene til bedre fart - også i let luft. Det var først få dage inden stævnet, at vi fik Johannes båd til at sejle hurtigt.”

Det er tredje gang, at Christian er træner for et hold, der vinder et europamesterskab. Det er dog ikke helt ukendt for Christian Rasmussen, idet han selv som sejler vundet starbåds EM guld og sølv og VM bronze.

 

Foto: Christian Rasmussen & Fried Elliot

Annonce