Danmarks Flåde fylder 500 år

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (2 stemmer)

 

Københavns havn er fra idag og frem til den 16. august fyldt til bristepunktet med danske og udlandske skibe, der fejrer den danske flådes 500 års jubilæum.

Den 10. august 1510 beordrede Kong Hans, at kaptajn Henrik Krummedige skulle være "øverste kaptajn og høvedsmand for alle kaptajner" - det vil sige Admiral. Han skulle tage vare på majestætens skibe, og dermed havde Danmark officielt fået en flåde.



Tirsdag den 10. august 2010 er det præcis 500 år siden og derfor også anledning til den store parade, hvor alle flådefartøjerne skal sejle forbi Kongefamilien på Kongeskibet Dannebrog, der ligger på sin sædvanlige plads i havnen ud for Nordre Toldbod.



"Publikum kan glæde sig til at besøge skibene og følge den store parade på tæt hold. Men der er også planlagt en Anti-Pirat aktion med Absalon og en storstilet redningsaktion med redningshelikopter. Også de to splinternye svenske flådefartøjer, der ikke kan ses på en radar, bliver spændende at komme tæt på. Og så har det russiske fartøj på Christians Brygge sit eget orkester med, så det skal nok også blive festligt", udtaler havneassistent i By & Havn, Jens Frank.

Havnen fyldt til bristepunktet med spændende skibe

I alt vil 37 flådefartøjer fra 16 forskellige lande ankomme til København i anledningen af Flådens 500 års jubilæum. Selvom havnefogden i Københavns havn er vant til lidt af hvert, så har det nærmest været en Tetris-agtig opgave at få plads til de mange fartøjer i havnen. Udover at det er midt i krydstogtskibenes højsæson - hvilket betyder 3-4 nye store krydstogtskibe hver dag - så skal havnen stadig fungere som erhvervshavn, og broerne skal kunne gå op og ned.

"Vi har aldrig haft så mange skibe i havnen på én gang. For at få plads til dem alle, har havnens private bolværksejere også været behjælpelige, og det er vi naturligvis meget glade for. Vi glæder os til at fejre jubilæet og der bliver helt sikkert en masse at se på. Men kom i god tid, for vi forventer rigtig mange mennesker på kajerne langs med havnen", fortæller havneassistent i By & Havn, Jens Frank.

Italiensk skoleskib gæster København

Udover flådefartøjerne vil en række skoleskibe også anløbe København i perioden. Især det italienske skoleskib Amerigo Vespucci er kendt for sin skønhed og størrelse. Sidste gang skibet var i København, ankom det med sejlene sat og med matroser i masterne. 

File 1069

Det italienske skoleskib Amerigo Vespucci

Det vil være muligt at komme ombord i de mange skibe, der lægger til kajs.

Program

Den 10. august kl. 14.00-16.00: Den store parade, hvor alle de danske flådefartøjerne ankommer til havnen og sejler forbi Kongefamilien på Dannebrog. Det bedste udsyn vil være fra Nordre Toldbod



Den 11. og 12. august fra kl. 13-17: Åbent hus på alle skibene - både danske og udenlandske



Den 12. august kl. 18.40-19.10: Anti-pirat aktion med Absalon



Den 13. august kl. 16.50-17.20: Anti-pirat aktion med Absalon



Den 14. august fra kl. 10-17: Åbent hus på alle skibene - både danske og udenlandske



Den 14. august kl. 15.00-15.30: Redningsaktion med helikopter ved Amailehaven.

Annonce