Dækker din bådforsikring i vinterhalvåret?

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

Din båd skulle gerne være på land nu, i dag er nemlig skæringsdato for om din bådforsikring dækker, hvis din båd stadig ligger i vandet. De fleste bådforskringer dækker nemlig kun sejlads i perioden 1. april til 15. november. Resten af tiden er båden oftest forsikret på land.

Tjek din bådforsiking

Skulle du have lyst til at sejle i perioder udover den almindelig dækning, så er der næsten altid mulighed for tegne ekstra forsikring, dog skal du sikre dig, at du opfylder forsikringsselskabernes krav. Der er nemlig kun forsikringsdækning, hvis din båd ligger i godkendt havn, og din forsikring er udvidet med vinterdækning, påpeger Forsikringsoplysningen.

Er du i tvivl, om du har vinterdækning på din forsikring, eller du endnu ikke har fået båden på land, bør du kontakte dit forsikringsselskab.

"Hvis man vil sejle i vinterhalvåret eller have båden liggende i havnen, bør man sikre sig, at forsikringen også omfatter vinterdækning", siger konsulent i Forsikringsoplysningen Riccardo Krogh Pescatori.

Riccardo gør samtidigt opmærksom på, at uanset vinterdækning vil skader som følge af is og frost ikke være dækket af kaskoforsikringen.

File 2011

Skader forudsaget af is og frost er ikke dækket af kaskoforsikringen

Her er nogle gode råd til, hvad du selv kan gøre, hvad enten du vælger at lade din båd blive liggende i vandet vinteren over eller tager den på land.

Opbevaring i havnen

Vælger du at lade din båd blive i havnen vinteren over, skal du sikre dig:



- at dit forsikringsselskab har godkendt den havn, båden ligger i

 - at din forsikring er udvidet til også at dække vinterperioden

 - at du bruger de fortøjninger, der er forsvarlige efter årstiden

 - at du er opmærksom på, at lavvande kan flytte båden, og ved efterfølgende højvande kan båden blive beskadiget

 - at ventiler bliver frostsikret.

Opbevaring på land

Vælger du at hive din båd på land, skal du sikre dig:



 - at bådstativet er velholdt

 - at beskytte båden med en presenning af kraftig kvalitet, der bindes fast ned omkring kølen

 - at toilet og ferskvandssystem tømmes

 - at bundproppen tages op, så smelte- og regnvand kan løbe ud.

Annonce