Båd på grund i Hundige havn - 3 mænd overbord

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
55° 35' 40.7688" N, 12° 21' 17.0892" E

 

Der var dramatik i Hundige havn sidst på eftermiddagen. Ved indsejlingen til Hundige havn røg 3 midalderende mænd overbord, da deres båd gik på grund. Båden var ifølge politiet blot 30 meter ude i havnebassinet, og det var folk på havnen, der slog alarm, da de overværede episoden.

Politiet kan ikke finde svømmende mand

De to af mændene kommer op i båden igen, mens den tredje mand svømmer i land. Mens politiet er ved at redde de to, der befinder sig i båden i land, spreder den svømmende mand yderligere mystik i Hundige havn. Politiet og redningsfolkene kunne for en stund ikke finde manden, der reddede sig selv i land. Det viste sig senere, at han befandt sig i et klubhus. Alle tre mænd havde overlevelsesdragter på, der kunne modstå det hundekolde vand, så de er i god behold, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Mogensen.

Nyindkøbt sejlbåd

- Mændene havde været i Faaborg, hvor de havde købt båden, og ville sejle den til Hundige, men da de kommer ind i havnebadet bliver lyset pludselig slukket, og det gør det svært at manøvrere. Derfor går de på grund, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Mogensen.

Man må sige, at det var en kedelig jomfrurejse, de tre mænd var på med den nyindkøbte sejlbåd.

Annonce