Animeret app hjælper dig med at binde knob

Trine Søes billede
3.75
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 3.8 (4 stemmer)

Vi har tidligere her på Sejlnet anmeldt en maritim app, der kan hjælpe dig med at binde diverse knob. Nu er der kommet en ny app på markedet til Iphone og Ipad, der kan mere. App'en kan vise dig, hvordan du binder et knob med animerede billeder. Sejlnet har set nærmere på app'en, og vi kommer her med vores anmeldelse. App'en er desværre ikke udkommet til Android telefoner. Vi har lavet en hurtig video gennemgang af app'en, som du kan se her:

Vi startede med at hente app'en i Apples Appstore - app'en hedder Animated knots by Grog. Animated knots koster 30 kroner, hvilket er i den dyre ende sammenlignet med andre apps, der viser dig knob. Forskellen er, at de andre app's ikke har animerede billeder.

File 3943    File 3936

Skriv animated knots i Appstores søgefelt

App'en er på engelsk, hvilket ikke er noget problem som sådan, hvis man har et basiskendskab til det engelske sprog. Det eneste der er lidt irriterende er, at knobenes navne selvfølgelig også er listet på engelsk, hvilket til tider kan være vanskelig at gennemskue.

Logisk navigation

Når app'en åbnes, ses en logisk navigationslinje i bunden af skærmen. Første menupunkt er Categories - oversat til dansk kategorier. Det dækker over en logisk inddeling af knob. Der er en selvfølgelig en kategori, der er til sejlads. Men man finder også kategorier med knob til spejdere, fiskere og klatrere.

File 3937

Den logiske inddeling af kategorier

Vi er dog naturligvis mest interesseret i de maritime knob, så vi trykker på kategorien Boating. En liste i alfabetisk rækkefølge med billeder vises på skærmen. Under navnet på knobet, er der en lille beskrivelse. Beskrivelsen angiver, hvad man kan bruge det givne knob til - smart og overskueligt.

File 3938

Liste over knob i sejlads kategorien

Vi har nævnt det før, men det kunne være rart, hvis navnene på knobene var på dansk. Men på den anden side, så er den lille beskrivelse med til at opklare, hvad et knob bruges til. Så problemet er ikke så stort.

Sådan binder du et knob

Vi klikker videre i menuen, og vil gerne lære at binde et bestemt knob. Vi har her valgt et Carrick Bend, der forbinder to stykker reb af samme tykkelse. Animationen startes helt automatisk, og der vises trin for trin, hvordan man skal gøre. Det er muligt at sætte filmen på pause, og man kan også spole i filmens trin.

File 3940    File 3941

Trin for trin vises hvordan man forbinder to stykker ens reb

Dine favoritter

Det er også muligt at tilføje et knob til ens favorit knob. Når du er inde på et knob, du ønsker at tilføje til dine favoritter, tryk da på stjernen med det grønne plus, og knobbet vil automatisk blive tilføjet til dine favoritter. Dine favoritter kan du hurtigt finde i menupunktet Favorites i bunden af skærmen.

File 3949    File 3944

Nemt at holde styr på ens mest brugte knob

Det er smart, at du selv kan tilføje knob til din egen favoritsamling. På den måde får du et hurtigt personligt opslagsværk, hvis du er i tvivl, når du skal binde et knob. Fremfor alt så er den mere handy end en opslagsbog, da du altid har den med dig, fordi den er et miniprogram i din telefon.

Sejlnets vurdering

Vi er vilde med de animerede billeder, der viser et knob trin for trin. Det er nemt og frem for alt overskueligt. Er man i tvivl, kan man spole tilbage i trin - en perfekt lærebog.

Prisen på 30 kroner, synes vi er i den dyre ende, hvis man ser det i forhold til andre apps, der viser knob. Prisen opvejes dog af den gode kategorisering af knobene og animationen. Animationen er der, hvor denne her app adskiller sig fra andre guides til at binde knob. Vi vil hellere give lidt ekstra penge for en app, hvor man ikke er i tvivl om næste trin i processen. Der er mindre sandsynlighed for at lave fejl med den her app end andre tilsvarende apps, vi har set på markedet. Det skal den roses for.

App'en kan sagtens bruges ombord, når man sejler - man kan udfordrer hinanden i knob, det korrekt knob kan man jo hurtigt slå op i app'en. App'en har også en kategori, der hedder dekorative knob - her kan man lære blærede knob, der kan imponerer andre. Kort sagt man har alle forudsætninger for at blive knobenes mester med Animated Knots by Grog i sin Iphone eller Ipad.

 

Foto: Sejlnet.dk

Relaterede Sejlnet artikler

Lær at binde knob med din smartphone

Kommentarer

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.
Rune Gøgsigs billede

Animatedknots har en fin og gratis hjemmeside.

Link til siden.

Annonce