60 lystbådehavne får Blå Flag i 2011

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

 

For 25. år i træk bliver de blå flag snart hejst i Danmark. I år har 60 lystbådehavne fået tildelt det eftertragtede Blå Flag. Et blåt flag kan tildeles strande og lystbådehavne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne stranden eller havnens standard.

Færre havne får Blå Flag i år

Blå Flag er et synligt symbol for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. For at en havn kan tildeles flaget, skal den blandt andet være ren og velholdt, have redningsudstyr, gode toiletforhold og affaldsfaciliteter/sortering.

Dette er altsammen med til, at alle får en god oplevelse, når man besøger en Blå Flag havn. Danmark er et af de steder i Europa med flest blå flag - alligevel er antallet af Blå flag for lystbådehavne faldet med 5 siden sidste år.

Økonomi får skylden

Det er mest lystbådehavnenes standard, der er blevet forringet, oplyser Friluftsrådet, der står bag Blå Flag i Danmark. Friluftrådet mener, at det er det økonomiske pres i kommunerne og havnene, der får dem til at nedprioritere indsatsen for miljøet i havnene. Det er ærgerligt, at trang økonomi går ud over vores fælles natur og indsatsen for miljøet, siger Brian Samuelsson fra Friluftsrådet. 

Hvilke strande og havne, der i år får tildelt blåt flag, kan ses her - http://blaaflag-tastselv.dk/oversigt.php

 

Annonce