470er pigerne ønsker sig en pink container

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen

De fleste danske landsholdssejlere er for tiden taget "down under" til Fremantle, Perth, Australien. Dels byder Australien på bedre vejrforhold på denne tid af året, og for 470er pigernes vedkommende, så skal næste års VM sejles her. Derfor blev alt udstyr og både pakket ned for at blive shippet til Australien, så det var klart når pigerne ankom til træningslejren.

Desværre er containeren indholdende alle bådene blevet væk i transporten fra Danmark til Australien. Det gør træningsopholdet mere svært - ingen båd = ingen sejlads.

File 1995

Henriette & Lenes container indholdende både og gear

Shippingfirmaet på bar bund

Henriette Koch og Lene Sommer fra den danske 470er båd har været i kontakt med shippingfirmaet, der desværre ikke havde så meget held til at spore containeren i første omgang. Første bud var Singapore, men det viste sig heldigvis ikke at passe. Hvis pigerne er heldige ankommer containeren til Perth i dag. Pigerne overvejer nu at ønske sig en container, der let genkendelig - måske en pink container. Hvis uheldet skulle være ude igen, vil den være nemmere at finde end en gråhvis almindelig container.

Vi krydser fingre for, at containeren når frem til Perth i dag, så pigerne kan komme på vandet i deres egen båd.

Annonce