10 danskere videre ved World Cup stævnet i Weymouth

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Storbritannien
50° 36' 34.7652" N, 2° 27' 9.6084" W

Danmark bliver repræsenteret i alle olympiske klasser undtagen matchrace, når World Cup stævnet forsætter efter de indledende runder i engelske Weymouth, der er olympisk by for sejlerne ved OL i London 2012.

For anden gang i syv mulige sejladser var makkerparret Peter Krüger og Nicolai Thorsell i dag først over målstregen. Denne ekstra gevinst indtraf i den femte sejlads, og det betyder meget de to. ”Det var rigtigt godt for vores selvtillid, og det var særligt tilfredsstillende at slå japaneren lige på målstregen”, fortæller Peter Krüger om det meget tætte opløb.



10 danskere videre

Samlet rykker Peter og Nicolai op på 6. pladsen og er dermed klar til mellemrunden som en af tre danske både i 49er-klassen. Udover Krüger og Thorsell er også Allan Nørregaard og Peter Lang videre på 13. pladsen. De får selskab af Skive-brødrene Emil og Simon Toft, der indtager stævnets 18. plads efter dagens sejladser.



I Laser Radial-klassen er alle fire danske sejlere videre fra de indledende fem sejladser. Bedste dansker er Alberte Holm Lindberg som nr. 17. Pointene er tætte opad på listen, så der er bare otte point fra danskeren op til en placering i top 10.



For 470-pigerne Henriette Koch og Lene Sommer bød dagen på placeringer midt i feltet, således at de rykker tilbage til den samlede 7. plads i det 22 både store felt.

File 1146

Koch & Sommer i vælten i Weymouth



Hos de mandlige Laser-sejlere er både Thorbjørn Schierup og Mads Bendix videre som nr. 31 og 41, mens det lykkedes ikke for Trine Abrahamsen og resten af den danske matchrace-besætning at sejle sig videre fra de indledende runder.



Dermed er matchrace-pigerne henvist til at sejle om placeringerne 13 til 18, hvor de første to dueller blev afviklet sent på eftermiddagen. De medførte to nederlag mod henholdsvis Hazard (NZL) og Dekleva (SLO). I morgen venter yderligere tre matcher.


 

Danske resultater

470 damer

7. Henriette Koch og Lene Sommer (begge KDY), 56 p.



470 herrer

51. Henrik Søgaard og Søren W. Kristensen (begge KDY), 114 p.

55. Nicolas Brandt Hansen (Horsens Sejlklub) og Mads Hejlesen, 120 p.



49er

7. Peter Krüger (Kaløvig Bådelaug)/ Nicolai Thorsell (KDY), 28 p.

13. Allan Nørregaard (Kolding Sejlklub) og Peter Lang (Fredericia Sejlklub), 44 p.

18. Emil og Simon Toft (begge Skive Sejlklub), 63 p.

27. Niels Joachim Gormsen (Yachtklubben Furesøen) og Anders Halsteen Thomsen (KDY), 83 p.



Laser

31. Thorbjørn Schierup (Kaløvig Bådelaug), 63 p.

41. Mads Bendix (Fredericia Sejlklub), 72 p.

92. Magnus Kældsø (Svendborg Sunds Sejlklub/ Oure), 137 p.

128. Michael Hansen (Fredericia Sejlklub), 194 p.



Laser Radial

17. Alberte Holm Lindberg (Aabenraa Sejl Club/ Fredericia Sejlklub), 36 p.

21. Maiken Foght Schütt (Horsens Sejlklub/ KDY), 40 p.

30. Anne-Marie Rindom (Horsens Sejlklub), 57 p.

31. Sara Gunni (Skovshoved Sejlklub/ KDY), 58 p.

Annonce