Øget politikontrol i stærkt trafikerede farvande

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)

Søfartsstyrelsen indgår et samarbejde med politiet om kontrol af fritidssejlernes sejlads i trafiksepareringssystemerne. Trafiksepareringssystemerne er også kendte som søens motorveje. Det kan være farligt, hvis man som fritidssejler ikke kender til reglerne for de trafiksepareringssystemer, der skal sørge for sikker sejlads i farvande med mange skibe. Mange fritidssejlere kender og følger reglerne, men Søfartsstyrelsen ser et behov for at øge opmærksomheden om reglerne.

Flere eksempler på ulovlig sejlads

Desværre er der et stigende antal eksempler på at fritidssejlere ikke kender eller overholder reglerne for sejlads i og i nærheden af trafiksepareringssystemerne. Ulovlig sejlads kan meget nemt føre til farlige hændelser og eventuelt til kollision. I trafiksepareringssystemet mellem Helsingør og Helsingborg er der set eksempler på ulovlig sejlads, som har været til ulempe eller fare for skibsfarten.

File 4575

Eksempel på trafikreguleret område - her i det nordlige Øresund

Søfartsstyrelsen har derfor indledt et samarbejde med Nordsjællands Politi om håndhævelse af sejladsreglerne til søs i det nordlige Øresund.

Undgå ærgelig bøde

Hvis du vil undgå en bøde, er det derfor vigtigt, at du har sat dig ind i reglerne til søs. Bødestørrelsen for ikke at overholde reglerne til søs for en fritidssejler ligger på omkring 3.000 kroner. Søvejsreglerne gælder for alle skibe og både - uanset størrelse og type, og således også for små joller og kajakker. Hvis du er usikker på søvejsreglerne, kan det være en fordel at erhverve sig et duelighedsbevis. Husk at studere søkortene inden og imens du sejler - her finder du oplysninger om det område, du sejler i, og om der er noget, du skal være opmærksom på.

Annonce