Århus valgt som værtsby for EM i 49er i 2013

Trine Søes billede
5
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 5 (1 stemme)
Danmark
56° 9' 58.3092" N, 10° 13' 18.3972" E
 
Den olympiske 49er er kendt som en spektakulær og dramatisk bådklasse. Det blev især demostreret ved OL i Kina i 2008, hvor det lykkedes danske Jonas Warrer og Martin Kirketerp, under nervepirrende sejladser og et dramatisk, juridisk efterspil, at sikre den olympiske guldmedalje.
 
File 1572
Jonas Warrer og Martin Kirketerp ved OL i Beijing 2008
 
Endnu en succes kan nu tilføjes dansk sejlsport, efter to års internationalt lobbyarbejde, er det nemlig lykkedes Sailing Aarhus, i samarbejde med Sport Aarhus Events, Sport Event Denmark og Dansk Sejlunion, at hverve Europamesterskaberne for 49ere til Århus. EM skal afvikles i sommeren 2013 samtidig med, at der afholdes verdensmesterskaberne i 29er og 29erXX.



Jonas Warrer satser på hjemmebanefordel

Det er fantastisk at se alle de fede, internationale stævner Sailing Aarhus får tiltrukket til afvikling på Århus Bugten”, udtaler Jonas Warrer, der er forsvarende Olympisk mester i 49er ”og så glæder jeg mig til 2013, hvor jeg jo får en klar hjemmebanefordel, når der skal sejles 49er EM



Rådmand Marc Perera Christensen ser frem til stævnet

Det er en stor glæde, at det er lykkedes at få dette spændende, olympiske EM til Århus. 49eren er en bådklasse, der tidligere har begejstret hele nationen, og jeg ser frem til, at vi nu kan opleve en af vores OL-stjerner på hjemmebane”, udtaler Rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen

File 1570

Rådmand Marc Perera Christensen skyder vm for 505 igang i Århus Bugten



Tradition for olympiske mesterskaber i Danmark

Det er vores mål løbende at sikre internationale sejlevents til Danmark, ikke mindst de olympiske klasser. Således var der alene i 2009 ikke mindre end fire mesterskaber i OL-klasser – VM for Finn og 470 samt EM for Laser Radial og Match Race Kvinder. Med EM i 49er kan vi se frem til endnu flere store mesterskaber i danske farvande”, udtaler Lars Lundov, direktør, Sport Event Denmark.

File 1578

49eren er en livlig båd

49er EM skal afvikles fra Århus Lystbådehavn, samtidigt med verdensmesterskaberne i 29er (populært kaldet 49erens lillesøster) og 29erXX. Sidstnævnte er en videreudvikling af 29eren og har gode chancer for at være olympisk disciplin ved OL 2016 i Rio de Janeiro, som kvindernes high performance jolle.



Om organisationerne bag 49er EM i Århus

Sailing Aarhus, der er en non-profit eventorganisation stiftet af de fem sejlklubber i Århus, samarbejder tæt med Århus Kommune, Dansk Sejlunion og Sport Event Denmark om at hverve internationale sejlsportsbegivenheder til Århus. I 2010 var Sailing Aarhus værter for 505 VM og Europa Jolle EM og i 2011 afvikles VM for hhv. A-Cat katamaraner og X-35 sejlbåde.

File 1582

Peter Krüger og Nicolai Thorsell i deres 49er

Sport Event Denmark, Sport Event Aarhus og Dansk Sejlunion støtter alle Sailing Aarhus offensive strategi for at skaffe internationale mesterskaber til Århus. Næste år afholdes VM i A-Cat og i 2012 arbejdes på at få VM for Optimist til Danmark, hvilket afgøres ved næste VM i Malaysia til vinter. Og det helt overordnede mål er at hverve ISAF Worlds 2014, som er et samlet VM for alle de Olympiske sejlsportsklasser.

 

Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion & Sailing Århus

Annonce