Århus festuge byder på masser af sejlads

Trine Søes billede
0
Din bedømmelse: Ingen
Danmark
56° 9' 35.676" N, 10° 13' 7.5828" E

 

Århus festuge byder traditionen tro på kapsejlads på Århus bugten. Den sidste weekend i august og første weekend i september afholdes det traditionsrige kæmpearrangement Århus Festuge Stævne, der er arrangeret af de fem sejlklubber bag Sailing Aarhus. Hundredvis af sejere mødes i Århus i alt fra optimistjoller, internationale jolleklasser til klassekølbåde.

Stævnet afholdes i de to Århus Festuge weekender - i weekenden 28.-29. august 2010 afvikles jollesejladserne, og i den næstekommende weekend 3.-5. september 2010 afvikles klassekølbådssejladserne.

Jollestævnet er udnævnt til officielle danske junior og ungdomsmesterskab

Århus Festugestævne for joller er igen i 2010 udvidet til også at omfatte de officielle, danske Junior og Ungdomsmesterskaber, hvor der forventes mere end 400 besætninger. Stævnet er åbent for Optimist A, Optimist Sølv, Zoom8, Feva XL, Europa, Laser Radial, 405, 470, 29er og RS:X.

File 1300

Sidste års vinder på vej i havn i Egå Marina

Optimist C var ny på listen sidste år, men i år er stævnet delt i to, så der om lørdagen afvikles Optimist C stævne for 1. års sejlere og søndag for øvede C sejlere.

29erXX en hastig voksende klasse

En ny klasse på invitationen er 29erXX - en hastigt voksende klasse, hvor der forventes stor udenlandsk deltagelse, idet Århus skal være værter for VM i 2013, og den internationale klasse har derfor udpeget Festugestævnet til et kommende årligt opvarmningsstævne.

File 1296

Den hurtige og livlige 29erXX her med danske Claudia Carlsen og Rie Galsgaard

Kølbådene på Århus Bugten

Århus Festugestævne for klassekølbåde falder i weekenden 4.-5. september, og på invitationen ses klasserne Folkebåd, J80, X99, X79, Scancap, CB66, Yngling, Juniorbåd, Spækhugger og Drage. Alle øvrige klasse- eller standardbåde, der kan stille mindst 5 startende er i øvrigt velkomne og vil få egen start. Århus Festugestævne for klassekølbåde er samtidigt også officielt NM for H-Både, og her starter sejladserne allerede fredag den 3. september.

Kig forbi Århus i festugen - der foregår meget på Århus Bugten.

Annonce