Årets innovative pris - METS DAME award 2011

Trine Søes billede
2
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 2 (1 stemme)

Bådbranchens årlige udstyrsmesse METS er i gang i Amsterdam. Over 1300 forskellige virksomheder udstiller deres produkter, og det er her næste års produktnyheder præsenteres for forhandlerne. Hvert år kåres årets design innovative nyhed - kaldet DAME award, og i år var det 21. gang prisen blev uddelt. Der har i år været 43 kandidater til årets mest innovative produkt til sejlere. Derudover kåres vindere i forskellige kategorier, såsom sikkerhedsudstyr, tøj til sejlere, sejl og rig etc. Men den mest eftertragtede pris er DAME award, der som før omtalt kårer årets mest innovative produkt.

Vindue vandt årets DAME award

Valget på årets mest innovative produkt faldt i år på et vindue til både. Juryen mente, at den revolverende produkt Portlight fra det italienske firma S.C.M. har en fremragende kombination af praktisk anvendelse, æstetik og førsteklasses teknik. Vinduesrammen åbner og lukker på en fast ramme, ligsom man kender fra flyindustrien. En enkelt rotation på vinduets lukkemekanisme, giver mulighed for åbne vinduet og svinge det let og sikkert sikret ud til enhver position op til 110 ° til venstre eller højre for dets udgangspunkt. Det betyder, man selv kan bestemme, hvor meget vinduet skal være åbent.

METS jury mener, at dette ekstraordinære design vil byde på nye muligheder for designere, der søger at maksimere pladsen under dæk - især i relation til gardinpositionering.

S.C.M.s vinduer fåes i følgende diameter: 150, 200 og 300 millimeter.

Relaterede Sejlnet artikler

Spil fra Sélden vinder årets innovative produkt pris

Annonce